Krebsinden

Der skulle vel ikke være en der ligger inde med en opskrift på skildpadde is?

Filed under: Alle indlæg, mad af Krebsinden
4 Comments »

Det har taget sin tid at blive de smerter i nakke, skuldre og arme kvit, og jeg tror det var fornuftigt at holde afstand til keyboard og mus en periode.

Fysioterapeuten blev droppet efter 2 gange, nogen vil måske sige, det var for tideligt jeg gad op, men jeg syntes ikke det havde den virkning some jeg kunne ønske mig, og jeg gik der fra med en følselse af at være mere anspændt end da jeg kom. Men jeg tror, at omgivelserne deroppe havde meget at sige, der var meget “larm” deroppe fra deres apparater, folk der kom og gik, snakken osv. og når man ligger det med hovedet nede i briksen og bare kan høre alle de lyde, men ikke lokalisere, hvorfra de kommer, så havde jeg svært ved at slappe af. Derudover brugte fysioterapeuten et massage appaarat på mig, det gjore ikke ondt, men den “larm” så tæt på mine ører var mere end jeg kunne kaperer.

Istedet bookede jeg en tid hos kiropraktoren, så kunne han også passende fikse det hold i nakken, der havde sneget sig ind mellem de to behandlinger hos fysioterapeuten. Samtidig bestilte jeg tid til massage - af den der der bliver givet med menneskehænder! Det gør nas, men på den gode måde og jeg har følt mig groggy efter at have rejst mig fra briksen, men det føles godt og jeg er smerterne kvit, jeg er stadigvæk meget spændt i nakkemusklerne, men det går den rigtige vej.

Filed under: Alle indlæg, ego af Krebsinden
No Comments »

For lidt siden opdagede jeg lige, at der var en kommentar jeg simpelhen havde fået overset her på bloggen, til mit forsvar kan jeg kun sige, at jeg jo ikke har været meget online her på det sidste, ukampgjort af muskelspændinger i nakke og skuldre, men det ændrer ikke, at jeg syntes det er ufattelig pinligt. For når folk ulejliger sig med at smide en kommentar, så syntes jeg også de kræver et svar, så undskyld Donald. Jeg syntes mit svar ville komme til at fylde for meget til et kommentarfelt, så vil give dig et fyldestgørende svar her.

sp: Har du kraftig tinnitus?
sv: Ja jeg har en kraftig tinnitus, så kraftig at den er invaliderende i en eller anden grad. Men på trods af det, vil jeg gerne have lov at pointere, at jeg selv syntes jeg har et godt liv, også selvom det sætter nogen begrænsninger. At det ikke er verdens undergang, selvom livet bider lidt og med en tanke om, at det kunne jo have været værrere. Men med alt dette i mente, så skal jeg også huske at passe på mig selv.

sp: Ved du, hvor du har fået den fra?
Nu finder jeg nok ikke en læge, det vil give et 100% sikkert svar på det, men jeg har en hørenedsættelse på begge ører grundet ødelagte hår i øresneglen, så er det jo nærliggende at kæde disse to ting sammen, også fordi jeg som barn allerede havde en snert af tinnitus. Derudover er jeg støjoverfølsom, som også hænger sammen med mit høretab.

sp: Har du mødt fordomme om dette - typisk for mere end 10 år siden?
Well, jeg må sige at fordomme lever i bedste velgående den dag idag.
Jeg vil ikke sige, at jeg som barn/ung har oplevet fordomme i den forstand, snarer fortielse, så det battede.
Det er først for et par år siden, at det gik op for mig, at tinnitussen i en eller anden grad har været tilstede i min barndom, noget som jeg helt og totalt havde fortrængt og det skyldtes et totalt uforstående kvindemenneske på høreklinniken.
Som barn fik jeg årligt tjekket min hørelse, det foregik i en lydtæt boks, hvor man bla. skulle trykke på en knap, når man hørte en hyletone. Den dag hylede det i mit øre, så jeg trykkede jo løs, hver gang jeg hørte en hylelyd. Pludselig blev døren flået op og den dame, som foretog høreprøven skældte mig huden fuld, at jeg ikke kunne tillade mig at spilde hendes tid osv. i den stil. Jeg forsøgte at forklare hende, at det var fordi det hylede i mit øre hele tiden. Hvilket hun blot fejede af med, at det bare var mig der var noget galt med. Så under resten af høreprøven turde jeg knap trykke på knappen. Men jeg føler mig ret overbevist om, at netop hendes måde at håndtere det på gjore, at jeg aldrig fortalte mine forældre om det.
Da jeg for 10 år siden var gravid med yngste gik tinnitussen for alvor amok, og egen læge sendte mig videre til ørelæge, hvis eneste bemærkning til det var, hvad i alverden jeg havde tænkt mig hun skulle gøre ved det og så blev jeg ellers verfet ud af døren.
Det er vel en 12-13 år siden jeg fandt ud af det hed tinnitus, men det eneste jeg fik af vide om det var det kunne ikke helbredes og jeg bare måtte leve med det. Først da jeg for 4 års tid siden gik ned med stress og grader af udbrændthed pga. min tinnitus mødte jeg folk, der kunne fortælle mig, hvad tinnitus var for en størrelse og jeg var nødt til at tage min tinnitus alvorlig og passe på mig selv. Men det var jo svært at tage den alvorlig indtil da, når man altid blev mødt med fortielse og affejning. Så det er nok det jeg har mødt mest af og fordommene først er kommet til indenfor de sidste 4 år.

Filed under: Alle indlæg, ego, tinnitus, hørenedsættelse af Krebsinden
No Comments »

Imorges fik jeg den besked, at min tid til en gang massage var aflyst pga. sygdom og der var først en tid at opdrive på mandag, ikke lige den allerbedste besked at få, og jeg syntes der var meget længe til mandag. Beklagede min nød til kæresten på msn, han ringede så til vores læge, for at få en henvisning til en fysioterapeut, kort efter var der en besked tilbage med at lægen ville se mig 9.30, hvilket gad mig ca 20. min at blive færdig og ned til bussen, morgenmaden sprang jeg over, kunne jo altid spise bagefter.

Besøget hos lægen var hurtigt overstået og jeg kunne gå ud af døren med en henvisning, så jeg besluttede, at det da var lige så nemt at smutte omkring fysioterapeut og afl. henvisning og få en tid. Jamen, der var et afbud, så jeg kunne komme til allerede kl. 11.

Jeg kan allerede mærke en forbedring, også selvom jeg ved det kommer til at tage lidt tid at blive alle de muskelspændinger kvit, så jeg glæder mig allerede til på torsdag, hvor jeg får en tur på briksen igen. Tiden til massage på mandag beholder jeg, det skader ihverfald ikke. Men computeren kommer stadigvæk til passe sig selv lidt endnu.

Rigtig god tirsdag.

Filed under: Alle indlæg, ego af Krebsinden
No Comments »

Det siges at man blir kloge af skade, men på nogen områder tror jeg ikke det hjælper ret meget, ihverfald ikke når det er mig det drejer sig om!

De sidste par dage har jeg haft ondt i skuldre og hele vejen ned ad armene pga. spændinger, selv min nakke er smækfuld af ømme punkter, selvom jeg har lavet ca ingenting i weekenden har det ikke hjulpet meget, så har indset, at der kun er en ting at gøre, nemlig bide i det sure æble og betale ved kasse et.
I starten af året havde jeg ellers lavet den aftale med mig selv, at jeg 1 gang mnd. af den grund, at jeg pga. mit hørehandicap spænder uhyggelig meget i nakke og skuldre, og når jeg er spændt, der kan jeg også mærke det på min tinnitus. Men da jeg begyndte at få massage i slutningen af sidste år måtte der en del behandlinger til, fordi jeg simpelhen var godt sat til deromme, også begyndte det at tære på pengepungen, og så syntes jeg det blev lidt for dyrt, for jeg ville jo også gerne have lidt i baghånden, hvis nu ungerne skulle stå og mangle et eller andet, de gror jo som skidt, især ældste.

Når man ikke vil høre må man jo føle, så jeg må hellere bide i det sure æble og få en tid!

Filed under: Alle indlæg, ego, tinnitus, hørenedsættelse af Krebsinden
4 Comments »

I forsommeren læste jeg en artikel, som jeg egentlig ville have kommenteret allerede dengang jeg læste den, men der var så meget andet, som krævede min fulde opmærksomhed, så det blev skubbet, men nu skal det være.

Artiklen omhandlede en kvinde som ville købe en andelslejlighed, men fik nej pga. hun havde nedsat hørelse og begrundelsen skulle have været, at man i det område var meget sociale.

Nu ved jeg jo godt at hørenedsættelse/døv er et kommunikationshandikap, men det betyder altså ikke, at hørehæmmede og døve er en asocial flok mennesker. Selvfølgelig kræver det da noget fra de hørehæmmede/døve, men der er faktisk hørehæmmede og døve som fungerer yderst udemærket på såvel arbejsmarkedet og den private front i selskab med normalt-hørende. Så at mene/påstå at fordi man har en dårlig hørelse, så er man ikke social, er en gang forbistret sludder og bygger i mine øjne på uvidenhed så det batter.
Betyder det så at alle normalt hørende er sociale? Det tror jeg ikke på!

Hvad bliver det næste? At en blind ikke måtte flytte ind, fordi der bliver langt en masse arbejde i udenomsarealerne og det ville vedkommende jo ikke kunne nyde? Sikke engang sludder!

Hvad mener du?

Filed under: Alle indlæg, hørenedsættelse af Krebsinden
7 Comments »

Opdagede her til morgen at Johanna har udfordret mig, jeg skal finde 10 positive ting om migselv. Se det er jo en ting, som kan få de små grå i omdrejninger, for mon ikke de fleste mennesker ikke er så gode til det med at se de positive sider af sig selv? Så jeg syntes det er en sund udfordring og en ikke helt ringe måde at starte dagen, tak for det Johanna.

1) Jeg har sat 2 fornuftige børn til verden.
2) Har et tæt forhold til min nevø (især ham) og niece på trods af, der desværre kan gå et par måneder mellem vi ses.
3) At drage omsorg for andre.
4) For det meste i godt humør. 
5) Er blevet bedre til at drage omsorg for mig selv.
6) Stædig.
7) God til at grine af mig selv.
8) Har en god humor.
9) Blevet bedre til at gi mig selv plads
10) At jeg med hånden på hjertet kan sige jeg har et godt liv trods min kraftige tinnitus.

Har du lyst og mod på denne udfordring, så bare nup den, men ellers vil jeg gerne have lov at give den videre til Helle’s univers, Mikael og Ella hvis de har mod på det

Filed under: Alle indlæg, ego, blogs af Krebsinden
9 Comments »

Børneeksem, astmaeksem, atopisk eksem (u)kært barn har mange navne!

Yngste har siden hun var lille i perioder været plaget af børneeksem, ikke noget vildt og voldsomt, og det er blevet mindre og mindre med årene. Ældste derimod havde en lille smule, da han var lille og det var det, hans hud har aldrig vist tegn på den krævede særlig pleje og vi har aldrig set skyggen af det lige indtil i april måned, hvor han fik et par tørre pletter hist og her på det ene ben. Det blev behandlet med lidt hormon creme, men det var ikke noget, for der gik infektion i det, som udviklede sig til stafylokkoer og det endte med hospitalsindlæggelse.

Ved en lille hurtig opsummering af forløbet kom jeg frem til, at han på 38 dage, havde fået piller i 30 af dagene, og den samlede sum af piller løb op på 105 plus et ukendt antal yoghurtpiller, det er mange, rigtig mange.

Det var ikke sjovt at være vidne til det forløb, for på under 3 uger spredte det sig 5-7 pletter på det ene ben, til at være det meste af begge ben, arme (omkring albuerne), hist og her på ryggen, ansigtet og ørerne. Han kunne ikke sove om natten og han havde smerter så det ville noget.

Som mor er det svært at forstå, at sådan noget kan komme ud af den blå luft, at der ikke behøver at ligge allergi bag det og at man ikke altid kan forklare, hvordan det kunne være det udviklede sig så grumt som det gjore andet end at konstatere, at det gjore der bare.
I min jagt på at blive bare lidt klogere på det her område, faldt jeg over denne side om børneksem, om jeg blev meget klogere ved jeg ikke, ihverfald blev jeg noget chokeret over at læse at hver 6. barn med børneeksem, får stafylokkoer i det.

Vaskepulver, opvaskemiddel, sæber og cremer er indkøbt så det er uden parfume, det er en af de få ting, der er at gøre, så det har jeg selvfølgelig gjort. En allergitest (priktest) venter ham senere på måneden, og ligeledes vil jeg bede om en test for fødevarerallergi, om end ikke andet for, at så har vi udelukket det, hvis de ikke viser noget.

Men vi har måtte konstatere, at det er begyndt at blusse op igen og der er noget af det, der er infektion i, så det er sat i behandling og vi er udstyret med recept på antibotika i tilfælde af det går galt igen, hvilket vi ikke håber, men moderhjertet bæver lidt.

Filed under: Alle indlæg, familien af Krebsinden
2 Comments »

Det er ved at være lidt tid siden jeg hev stikket ud for at lade op efter den omgang med ældste, men jeg glemte vist helt at proppe det tilbage, for ihverfald var det ikke meningen, at der skulle gå så langt tid.

De ting jeg havde på min to do liste blev langt fra alle udført og tilsidst har jeg måtte sige til mig selv, at det er der simpelhen bare ikke noget at gøre ved, for det gavner mig ikke at gå og irriteres over de udgjorte ting, det var tiltrængt at få ladet batteriet op. at den ene dag så tog den anden, det er en hel anden snak.

Ungerne er startet i skole idag, det var to glade og forventningsfulde unger der gik ud af døren for snart en time siden, spændte på at se klassekammeraterne igen og høre hvad de har bedrevet, men også spændte på, hvad dette skoleår vil bringe.

Jeg har lovet at mødes med dem ved skolen, når de om et par timer bliver sluppet fri, ikke fordi de ikke selv kan finde hjem, men vi skal have kigget på en ny skoletaske til yngste plus et par andre småting, ældste havde i forvejen et par ærinder oppe i byen, så har han lyst er han velkommen til at følges med os, hvis ikke så mødes vi bare herhjemme.

Vi har gang i en del projekter pt. og igår var elektrikeren her, da vi gerne ville have et strømkabelt gravet ned, så vi måtte affinde os med et par timer uden strøm, men det tog vi med stiv arm henne i sofaen, hvor der blev hyggesnakket til den helt store guldmedalje.

Nå jeg må hellere komme i sving inden det er tid til at hente ungerne, der er bl.a. lidt tøjvask der presser sig på, heldigvis er vejret godt udenfor, så jeg kan vist undlade tørretumbleren. Vi fik ny vaskemaskine og tørretumbler her i sommers, det rene guf, dog er der en slange i vaskeparadiset. Tørretumbleren larmer så jeg er ved at blive vanvittig, selv når døren til stuen er lukket aner jeg lyder af dem og det er jeg slet ikke vant til og nej den er for høj til jeg kan vænne mig til den, er jeg i køkkenet i længere tid mens den er igang, går jeg simpelhen ud og slukker for den.

Rigtig god dag derude.

Filed under: Alle indlæg, ego, familien af Krebsinden
No Comments »

Forleden var vi inde og se den nye Harry Potter film, den kan bestemt anbefales og det var god underholdning. Dog må jeg pointere, at har man ikke læst bøgerne, så syntes man måske endnu bedre om den, men hvad ved jeg, det var blot en tanke der strejfede mig, da vi sad der i mørket.

Som det sikkert er med de fleste bøger der bliver filmatiseret, så syntes man sikkert der mangler noget, en forkert tolkning i forhold til den fortolkning man selv havde eller at de billeder man har på sin indre nethinde ikke er den samme på lærredet. Sådan havde jeg det ihverfald, da jeg så filmen, der var en del der enten blev forbigået eller gledet for let hen over.
Nidkjær var virkelig et hvert barns mareridt af en skoleinspektør, på trods af hun egentlig fremstår værrere i bogen, så thumbs for for det rædselsfulde fruentimmer, der virkerlig kunne få mig til at rende væk meget hurtigt, hvis min sti nogensinde skulle bringe mig nær en lignende person. Tilgengældt var jeg dybt skuffet over ministeriet for magi, i mine øjne er det en om’er og Luna, som jeg havde glædet mig til at møde på filmlærredet var heller ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig, hun fremstod lidt for almindelig/normal og hvad værrere var, hun lignede en søster til Draco Malfoy!

Hvad med dig har du set filmen eller planer om det og var der andre end mig der kunne se Thestralerne?

Filed under: Alle indlæg, film/tv af Krebsinden
10 Comments »